Profil

Karina Ninette Parmone Bro
Cand.mag. Kultur og Formidling
Neo Feng Shui konsulent
Bachelor i Religion
Foredragsholder om Japansk kunst og kultur
Museumskonsulent
Markedsførings- og kommunikationskonsulent

Fune Design Indretning
Design og indretning af bolig har altid haft min interesse. Det har også resulteret i, at jeg er cand. mag. i Kultur og formidling med speciale i design. Jeg har efterfølgende taget uddannelse i Neo Feng Shui, hvor der indrettes ud fra specifikke farveregler. Det har jeg gjort for at få et ekstra redskab til indretning og samtidig støtter det op om min intuition  og behovet for at hjælpe folk i deres liv. Disse 3 interesser og 2 uddannelser gør, at jeg nu tilbyder Fune Design Indretning, hvor jeg kan hjælpe folk til skabe rammerne for et godt og succesrig liv.

Fune Design Galleri
Min store passion for fotografering er grundlaget for Fune Design Galleri. Fune Design Galleri tilbyder flotte og skønne billeder. Det er ikke kun mig, der er bag kameraet. Jeg er så heldig at have Ann Lina Jeppesens fotografier med i Fune Design Galleri. Med tiden er det mit ønske at få gæstefotografer tilknyttet Fune Design Galleri. Igennem Fune Design Galleri er der skabt mulighed for, at Fune Design Indretning kan tilbyde flot kunst til væggen.

Fune Design Webdesign
Jeg har arbejdet med webdesign, grafisk design, markedsføring og kommunikation, markedsføringsstrategier og fotografering igennem flere år.  Min interesse og passion er at skabe unikke personlige hjemmesider. Igennem min webmasterbaggrund har jeg en stor erfaring med at strukturere indholdet, så hjemmesiden på bedst mulig måde er brugbart for kunderne samtidig med, at din personlighed afspejles i både struktur, design og tekst.

Fune?
Min kærlighed til den japanske kunst og kultur ligger til grund for hele Fune Design. “Fune” betyder skib på japansk, og jeg ønsker at styre kunder til dig gennem afbalanceret arbejdsrammer og en unik personlig hjemmeside.

CV - Karina Bro